Madens ”indre kvalitet” kan måles

I det biodynamiske jordbrug er spørgsmålet om ernæringskvaliteten hele tiden i fokus. Biodynamiske landmænd dyrker netop biodynamisk, fordi de ønsker at fremstille madvarer af høj kvalitet til deres kunder, sig selv og deres husdyr.

Kvalitet er i denne sammenhæng ikke kun flotte og friske varer. Det er heller ikke nok, at de er fri for giftrester eller farlige bakterier (det skal de selvfølgelig være). De skal også have en stærk modstandskraft, så de ikke bliver angrebet af sygdom og skadedyr. Og de skal smage godt og have en god holdbarhed. Hvis alle disse ting er opfyldt, vil man almindeligvis sige, at det er en god kvalitet.

Det er biodynamikere enige i, men synes alligevel ikke det er nok. I det biodynamiske jordbrug har man en udvidet opfattelse af, hvad høj fødevarekvalitet er. Det drejer sig om afgrødernes ”indre kvalitet og balance”, om deres livskraft og hvad det betyder for deres værdi for os, når vi spiser dem. Det er ikke noget, man i den almindelige videnskab interesserer sig for, så inden for den biodynamiske forskning i kvalitet har man udviklet særlige metoder til at undersøge produkternes livskraft og deres indre kvalitet og balance.

Ny dansk forskning i fødevarekvalitet

Flere steder i Europa arbejder for-skere med at måle disse lidt ”lufti-ge” begreber. Her i landet sker det i Biodynamísk Forskningsforening, der har til huse i den økologiske landsby Hertha Levefællesskab ved Herskind vest for Århus.

Her har man de seneste to år arbejdet   med en række specialudviklede metoder, og blandt dem er de såkaldt billeddannende metoder de mest kendte.
Disse metoder viser kvaliteten i form af forskellige typer billeder i stedet for i tal. Ved at studere billedernes linier, orden og harmoni kan man få et godt indtryk af den livskraft, der er i produktet. Billederne viser så at sige et aftryk af den indre kvalitet og balance i de fødevarer, man undersøger med de billeddan-nende metoder.

De to billeddannende metoder hedder biokrystallisationsmetoden og stigbilledmetoden.

Klaus Loehr-Petersen
November 2002