Det er lørdag, januar, termometeret siger -1,8 grad; klokken er 10.20, og vi står to mænd bag disken og spejder efter kunder.
Vi har desværre ikke så meget at lave, for frosten betyder, at vi ikke kan tage så mange grøntsager ud af bilen, og kulden holder også kunderne lidt længere ved morgenkaffen. Sådan virker det i hvert fald, når man står her på torvet en kold januar-formiddag.
Torvehandel, det kalder vi det jo. Og vist står vi på Kirketorvet, men der er nu ikke meget torveplads over det en dag som i dag. I hvert fald ikke i den traditionelle forstand. Boden ser lettere ramponeret ud, når det kun er de ”frostsikre” varer, som kommer frem, og i dag er vi den eneste bod, der har trodset kulden.
Det er ellers kun knapt to år siden, at torvehandelen blev genoptaget her, efter at have holdt pause i en årrække. De første lørdage var der stopfyldt (og høj aprilsol), men her i begyndelsen af 2013 må vi desværre erkende, at Vejle ikke kan holde en traditionel torveplads i li-ve. Ja, den er selvfølgelig ikke død; vi er her da endnu, med hjemmeavlet grønt, suppleret med det indkøbte. Men der er bare ikke så mange andre, selvom nogle boder nok vender tilbage sammen med foråret!
Det betyder som sagt, at på en vinterdag som i dag ser torvet noget kedelig ud. For hovedparten af varerne til salg på torvet, er gemt inde i Endriks varme bil, sammen med Endrik selv. Alle bliver de holdt varme af en lille gasovn, så vi kan passe godt på varerne, indtil der forhåbentlig kommer kunder forbi.
Vi nyder ellers at kunne sætte højt læs på kasserne og lave en fristende og indbydende torvebod.
'Det er simpelthen utroligt' siger Endrik og griner. Selv kulde og stagnation i kundestrømmen kan ikke sætte hans ukuelige, gode humør til dørs. Og heldigvis! Hvis min (vores) yndlingsgartner lod sig gå på af modgang, havde han jo nok kastet håndklædet i ringen for længe siden.
Men heldigvis for alle os, der nyder godt af hans grønne fingre, så er han stadig på torvet 51 lørdage om året.
Og heldigvis kommer der også – på denne kolde dag - en kunde i ny og næ (nogen gange faktisk en del) og sørger for at holde lidt gang i blodomløbet og omsætningen.
Og heldigvis har vi nogle skønne kunder, som både viser empati for vores frostudsatte kroppe og glæde over, at vi holder torvehandelen i hævd.
Så heldigvis kan det godt ende med båe at være en travl og dejlig dag, fyldt med smil, behagelige mennesker og positive følelser. Selvom termometeret insisterer på at holde sig negativ.
Casper Grane, torvemedhjælper