Glaskål/knudekål

Glaskål er en saftig og sprød kål med en mild kålsmag og en let sødme. Den har et betydeligt indhold af C-vitamin.

Glaskål skal skrælles inden brug. Den er dejlig at spise som gnavestykker, men den er også velegnet både i salater og i wokretter.

Glaskål kaldes også knudekål og er en kål, hvor det er stænglen der svulmer op. Det er en lille rund knoldlignende kål med nogle få blade, der gør at den ser lidt science fiction agtig ud!

Glaskål kan dyrkes en stor del af året, de første kommer fra drivhuset, senere kan de dyrkes på friland. Gartneriet Rødmose dyrker både den hvide/grønne og den røde variant, de har næsten samme smag.

Ved opbevaring pilles bladene af glaskålen, og den kan holde sig i i flere uger i en plasticpose i køleskabet.