Sennepssalat eller sareptasennep, som den måske nærmere bør kaldes, er en asia-salat og er i familie med kål. Rødmose dyrker den bredbladede type, både den helt grønne og den røde med grønne/violette blade. Det er en lidt grov salat med store blade og en kraftig smag. Salaten er velegnet i wok, panderetter eller i supper. I salatskålen er den bedst at snitte meget fint og blande med andre salater og evt. sammen med lidt frugt.
Sennepssalat opbevares bedst i en plasticpose i køleskabet, efter det er skyllet.