Køer med horn

På biodynamiske jordbrug har køerne horn. Afhorning er ikke tilladt ifølge de biodynamiske Demeterregler. Det er der flere grunde til. Den umiddelbare er, at køerne naturligt udvikler horn, og at det indebærer et ret smertefuldt indgreb at afhorne dem. Man må skabe gode pladsforhold for dyrene, så de ikke skader hinanden med hornene. Det svarer helt til de økologiske regler for høns og grise, der som de biodynamiske forbyder at næbkupere høns og klippe grisenes haler. I stedet skal der være gode forhold, så hønsene ikke hakker hinanden og grisene ikke bider hinandens haler.
 
En anden vigtig grund er, at hornene ifølge Rudolf Steiner er vigtige for at nogle af koens livskræfter ikke forsvinder ud gennem hovedet. Hornene gør, at livskræfterne i stedet ledes tilbage til fordøjelsen med blodet (der er meget stor blodomløb under et horn). Kræfterne koncentreres derved i tarmindholdet, så det møg dyrene giver, bliver til gødning med en større værdi for opbygningen af jordens frugtbarhed.

Men hvad med mælken? En naturlæge i Tyskland har for nyligt konstateret, at nogle patienter, der almindeligvis ikke kan tåle mælk, godt kan tåle mælk fra gårde, hvor køerne har horn. Det gælder både for mælk fra biodynamiske og konventionelle gårde – bare køerne har horn. Foderets kvalitet har sikkert også betydning, men her er det altså køernes horn, der er det afgørende. Måske har koens livskræfter betydning for mælkens ernæringskvalitet på samme måde, som de har for gødningens kvalitet. Hornene ”koncentrerer” livskræfterne i koens fordøjelse, hvorfra både gødning og mælk dannes. Det skal nu undersøges nærmere, om flere med mælkeallergi eller lignende kan tåle mælk fra køer med horn. Det vil være positivt både for de pågældende mennesker og for vores forståelse af dyrenes naturlige helhed.

Klaus Loehr-Petersen
Januar 2006