Juli-august 2013

VELKOMMEN til Gartneriet Rødmoses nye torveplads!!
35 år har vi stået på torvet i Vejle: noget som skal fejres i sensommeren. Mere herom følger... men..
Nu skal vi fejre vores nye torveplads i Vejle Midtpunkt.
Torvepladsen har skiftet lidt igennem årene: fra Ved Anlæget i 70-80´erne, til Kirketorvet i 90´erne, tilbage til Ved Anlæget i 00´erne, så Kirketorvet igen i 2011, for nu at ende her, hvor vi står nu.
Igennem tiderne har vi desværre oplevet en noget faldende tilslutning til torvehandelen: færre torvekunder - færre handlere - færre kunder... En ond spiral, som ingen indtil nu har kunnet bryde.
Alligevel forventer vi nu opgangstider på vores nye sted, placeret tæt op ad gågaden og dermed synlig for lørdagens 'strøg'kunder - et publikum som vi i mange år har 'sukket' efter.

Noget som også slider er arbejdet: det er forholdsvis tungt fysisk arbejde, jeg har at gøre med, og selv om jeg har en stærk krop, slides den jo alligevel; det kan mærkes efter alle de år. Så selv om der altid er noget at lave, at der altid ligger mange arbejdsopgaver og venter, gør jeg ikke mere end det, jeg kan/gider. Det må være nok...

Stor er glæden så, når februar-lyset og -solen varmer drivhuset, regnskabet er afsluttet (godt eller dårligt, lige meget), de gamle grøntsager stort set er væk, frø ligger på lager, kunderne begynder at spørge efter de første radiser og græske tomater.... ! Glemt er alt det, man i nogle stille stunder godt kan begynde at gruble over....
Jeg tager et år mere....!!!

Med de bedste midvinterhilsner, Endrik.

 

Ikke at vi forventer, at alle nu kommer og køber hos os, men bare det at der kommer nogle flere, vil gøre det attraktivt, så både en oste- og en fiskemand igen kan få fodfæste på torvet... Plus det løse som hører en torveplads til!!

Da 'Marys' kontaktede os med tilbuddet om, at de ville stille de ledige arealer i Vejle Midtpunkt til rådighed for torvehandelen (som så også passer godt ind i de planer, som de selv har for hele deres domæne), var vi ikke længe om at sige 'ja tak'.

Gartneriet Rødmose har igennem alle disse år og flytninger ikke ændret sig så meget. Hver lørdag bringes biodynamisk/økologisk grønt og frugt til torvs til Vejles miljøbevidste forbrugere.

Sæsonens lokalt dyrkede biodynamiske grøntsager, suppleret med indkøbt økologisk frugt og grønt fra både ind- og udland har i mange år udgjort Rødmoses eksistens. Udvalget er gennem tiderne blevet større, 'besætningen' har ændret sig gennem årene, men kernen - et lokalt forankret gartneri, som bringer egne biodynamiske varer til byen - er uforandret.

I gartneriet, som ligger i Tiufkær, lige 10 km syd for Vejle, dyrkes der grøntsager både i drivhus og på friland.

I drivhusene, som ikke er kunstigt opvarmede, startes sæsonen med alle de friske forårsgrøntsager, som radiser, spinat, salat, forårsløg, asparges mm., for derefter at bugne af tomater, agurker, peber osv.

På friland dyrkes mange forskellige kål (både sommer- og vinterkål - med specialiteter som grønkål og kålrabi), porrer, løg, bønner, squash, rødbeder mm. Men ingen kartofler og stort set ingen gulerødder. Jorden er lidt 'for tung' til det; det giver bare for meget arbejde og for lidt udbytte - noget vi i forvejen slås med (for landbrug/gartneri er jo ikke en guldrandet forretning i Danmark..). Også om vinteren forsøges der produceret noget frisk grønt fra egen avl.

Et dyrehold med en lille flok ammekøer og en par heste, forstærket med nogle får og geder, og et par høns supplerer mangfoldigheden her på stedet. Dyrene er stort set kun til møg og besvær: der er ikke mange penge i dem, en del arbejde, men så er møget guld værd. Møget er drivkraften bag alle de grøntsager, jeg kan producere her på stedet - uden indkøb af anden gødning! Derudover produceres foderet til dyrene også på bedriften. Det hele biodynamisk vel at forstå..!!

Kunder har der været mange af gennem tiderne, og er der stadig mange af. Nogle ser man af og til, andre kommer hver uge. Nogle kommer og køber igennem flere år, for så at 'forsvinde' (måske pga. af flytning, skilsmisse, ændrede vaner osv.), andre ser man kun én gang, når man er uheldig og har solgt et bundt gulerødder med måske 'lidt for mange' orm i... Og så er der kunder, som har handlet igennem alle 35 år!! Og kunder (forældre-par) som kommer, bliver gravid, man ser moderens mave vokse; man ser barnet i barnevognen, klapvogn, gå, komme med kæreste og komme selv med 'stor' mave... Kunder som man 'lærer' at kende, hvor man kan spørge, hvordan arbejdet går, eller om det var en god ferie, de var på.....
Fordi.... i torveboden, der snakker vi med kunderne!! I spørger os om varerne, hvor de kommer fra, hvordan de er dyrket, hvordan de kan bruges, hvornår der er sæson for dit eller dat, hvor vi kommer fra... Og vi spørger jer om, hvordan I bruger grøntsagerne, om I har nogle tips eller fifs, 'hvor I kommer fra' (ikke helt så direkte, men på vores 'torvske' måde at snakke sammen skal vi nok få det ud af jer...). Og, I kunder snakker sammen: måske fordi I kender hinanden fra andre sammenhænge, fordi I altid mødes til samme tid i torveboden, eller fordi I falder i snak om nogle opskrifter på grøntsagsretter... Desværre har jeg indtil nu ikke været vidne til stævnemøder foran torveboden...

Produkterne i torveboden er ikke gængs i den forstand, at de ligner de økologiske varer fra supermarkedet. En del af de tilkøbte varer gør som sådan, men alligevel.... Jeg bestræber mig på at købe så mange varer som muligt i biodynamisk kvalitet: det er ikke altid synligt på ydersiden, men smags- og holdbarhedsmæssigt skulle det gerne kunne mærkes! Mine økologiske varer kommer ofte fra mindre producenter, hvorimod mange af supermarkedets varer kommer fra økologiske storproducenter. De mindre producenter er nok lidt mere 'nærige': der kan oftere forekomme nogle små eller krumme eksemplarer i kasserne - til supermarkedets poser ville de være frasorteret. De fleste rodfrugter er oftest uvaskede eller beskidte, om man vil... Men på den måde sikres både holdbarheden og smagen i roden - kun jeg får sorte hænder af at komme dem i poser til jer...

Mine egne varer er dyrket i gartneriets mangfoldighed af både gavnlige og ikke så gavnlige omgivelser. Koldt vejr betyder, at agurkerne er lidt mere krumme end normalt; lidt lus i salat er der normalt nogle uger om foråret; et lille gnavehul i et kålhoved (men det gør jo ikke hele kålen uanvendelig); et ormehul i en gulerod kan skæres væk; en 'tve-benet' gulerod kan sagtens skrælles og skæres...!!

Bær over: at frembringe fødevarer i harmoni med naturen kan ikke resultere i ti ens, lige store gulerødder i en pose, når samtidig vores kæmpe madspild i alle led - fra producent til konsument - kaster en skamplet på vores samfund!!

Vel mødt i torveboden

Endrik Maat

Marts - april 2013

Lokalt produceret modsat import; sæson-vare modsat ikke-sæson; økologisk modsat biodynamisk, uvaskede modsat vaskede....
I vores travle globale verden bliver det mere og mere vanskeligt at skelne mellem disse begreber og at begå sig imellem dem.
Vil jeg/I hellere have danske, ikke altid ligeså pæne, økologiske æbler, som oven i købet er dyrere end de meget flotte biodynamiske tyske eller italienske æbler.... Og de tyske æbler bliver produceret lige på vestsiden af Hamburg (Das Alte Land): er dét ikke mere lokalt, set med vejlensiske øjne end æbler som kommer fra Fakse, Slangerup eller Vordingborg på Sjælland?? Hvor går grænsen så?? Engang gik kongeriget Danmarks grænse jo til Hamburg...
Og hvad er sæson? Jo, broccoli har en sommer-efterår-sæson her i Danmark, men fra november til maj produceres de flotteste broccoli i Italien.

Italien er ikke lokalt, men vinter-forårs-halvåret er deres sæson for alle de friske (sommer)grøntsager som fennikel, broccoli, salat, bladselleri, rucola mm. Og de franske/italienske blomkål smager simpelthen bare så godt lige nu, sæson eller ej!!

Hvornår er sæsonen for appelsiner slut? Godt spørgsmål! De første europæiske kommer i november (og kan være meget sure nogle gange), så kommer de rigtig gode Navel (søde og saftige), efterfuldt af de meget saftige og lidt mere friske Valencia, men stadig en god appelsin. Derefter kan der købes oversøiske (f.eks. Sydafrika), bl.a. Navel, igen, til de første spanske dukker op igen. Jo, de enkelte appelsin-sorter har deres sæson, men gode appelsiner er der hele året igennem.

De fleste rodfrugter pt. er stadig danske, dvs. mere eller mindre lokalt produceret, men er høstet sidste efterår, og lagringstiden kan ses på dem: den ydre kvalitet forringes (men den indre kvalitet forøges). Er det så nu, man skal købe sig til nyvaskede, nyhøstede økologiske israelske eller italienske gulerødder...., fordi 'sæsonen er slut'...! Eller skal jeg fortsætte med de 'gamle' biodynamiske danske et stykke tid endnu?? Og hvad er egentlig livskraft-ernæringsmæssigt bedst: lagervare eller ung/nyhøstet??

Mange spørgsmål og ingen svar..!! For hver eneste kunde reagerer igen forskelligt: hvad der er lokalt for den ene, er langtbortistan for den anden; danske drivhus-agurker, drevet frem med masser af kunstigt lys og x-tons fyringsolie er sæson for den ene, bandlyst for den anden, osv. osv.
Derudover skal alt jo helst være i en 1X - kvalitet, som ikke altid er helt så nemt når det er økologi vi handler med, og holdbarheden skal være....(ubegrænset?)
Det er vanskeligt at finde en 'rød tråd' og handle ud fra det.
Torveboden afspejler måske lidt mit vægelsind: Ud fra rent forretningsmæssigt hensyn holder jeg måske for længe fast i nogle grøntsager, som har overskredet 'sidste holdbarhedsdato' (i gængs forstand), ideologisk kan jeg ikke lade være... I praksis plejer jeg så at supplere op med en mere frisk tilkøbt udgave... Danske æbler ligger ved siden af de billigere, biodynamiske udenlandske... Og jeg køber med glæde de udenlandske langtbortistan grøntsager om vinteren...
Så er aben sådan set givet videre; valget er jeres...!!
Det vi i torveboden kan gøre er at svare på jeres hvad, hvorfor og hvordan. Som svar følger oftest ikke nogen smart salgs-floskel, men et ærligt svar mht. det produkt, der spørges efter. Om end det så kan ende i den anbefaling: 'lad være med at købe det, fordi...'. Bedre ingen handel, end en utilfreds kunde!

Hvis det er vanskeligt for mig at følge med i denne globale verden, er det nogle gange også vanskeligt for mig at følge med i min lokale verden: nu er marts allerede godt i gang og er jeg kommet i forårs-omdrejninger??? Jo, på sin måde, jeg får gjort nogle/mange ting; men jeg synes nu, jeg burde have gjort noget mere: allerede sået flere ting, fået gravet noget mere mm. Tiden går bare så hurtigt, eller bliver jeg langsommere?? Eller har jeg simpelthen bare brug for mere vinterhviletid efter den hektiske forår-sommer-efterårs-sæson? Svaret skal nok findes, men status er, at jeg ikke er helt tilfreds med mig selv!! Jeg burde kunne være lidt længere med forspiring af forskellige kulturer osv. Om det så i sidste ende betyder noget for, om der kommer tidligere eller senere tomater eller peber, er ikke til at sige nu. Og heldigvis kan der spares lidt på fyringsolien, når jeg nu alligevel ikke er kommet længere, til ellers at holde liv i de små forsåede spirer, med disse vintertemperaturer vi har for tiden... Så, lidt arbejdsforsinkelse kan også have sine gode sider!
For en hvid påskeuge har jeg ikke før ikke oplevet; jo, en snebyge og en hvid verden påskemorgen har jeg set, men ikke dagsfrost og bundfrossen jord i slutningen af marts:
Det er lige noget man skal vænne sig til.
 
Vinteren, som startede ca. 1. december, har budt på mange kolde torvedage, dog ingen 'aflysninger' heldigvis. Desværre har det alligevel betydet en noget mindre kunde-tilstrømning (forståeligt nok: jeg ville selv heller ikke komme udenfor en dør med den stride blæst, der har været mange dage i træk, hvis ikke jeg skulle...!) med en dertil følgende noget mindre indtjening. Afdrag på lån, skat og moms, sammenlagt med de sædvanlige faste udgifter og de ekstra, som altid kommer til, når ting går i stykker, betyder desværre at økonomien er strammet noget til her.
Så er det godt, at foråret trods alt er på vej, med masser af friske grøntsager fra drivhuset (asparges, radiser, forårsløg mm.) og masser af kunder, som er ekstra sultne efter de sæsonvarer, jeg kan tilbyde efter denne laaange vinter....

Med de bedste forårsønsker,
Endrik Maat

Januar – februar 2013

2013 er allerede godt i gang!

Efter julen indtræder altid en ro, både i mig og på Gartneriet Rødmose: ikke fordi der ikke er noget at lave (det er der jo altid på en landbrugsbedrift, og det er måske også noget af det vanskeligste at leve med), men det er, som om det ikke 'haster mere'.., i hvert fald det som har med dyrkningen at gøre! De planter, som står i drivhus, klarer sig selv, kan tåle lidt frost og venter på lidt mere varme, hvor de så gror lidt. På milde dage kan jeg høste lidt af dem, i frostvejr kan jeg ikke; herregud, det er jo ingen katastrofe!!
Udenfor er grønkålen færdig, kun små pastinakker tilbage, lidt trælse jordskok, frost-, vind- og hare-skadede porrer og stadig flotte savojkål. Julefreden har sænket sig, og som bekendt varer julen til påske!! Nå, tja... ønsketækning...

Skat forstyrrer freden ved at kræve moms- og senere alm. skatteindberetning, og et kommende (spirende) forår kræver frø på lager.  Dyrene og torvehandelen skal passes, og for at holde kroppen i gang graves lidt i drivhusene (også for samvittighedens skyld).
Og så går januar forbavsende hurtigt: inden man har set sig om, er det allerede februar, som er en kort måned, og i marts tænker man allerede på påske-FERIEN... det får også tiden til at gå hurtigere!!

Indtil nu har vinteren allerede budt på både sne, frost og mildere vinde. Hvad så februar bringer, er ikke til at vide, det tager vi som det kommer. Både kulde og varme er ok for mig i denne måned. Hvis der er frost og sne, er arbejdsopgaverne begrænsede. Hvis det er mildt, kan og vil jeg gerne ind i drivhusene, få gødning ind, grave højbede mm. Også nogle udendørsopgaver kan klares, hvis altså solen varmer lidt (nu ska' vi jo ikk' blive alt for hektiske, det er jo trods alt kun februar, ikk'..!).
I marts skal der helst ikke komme mere frost; den forstyrrer arbejdet, fordi nu SKAL der arbejdes. Ikke fordi en uge før eller senere betyder det store for, hvornår de første tomater eller salater er høstklare, men mere fordi hvis man bliver forsinket med forberedelserne, bliver foråret bare endnu mere hektisk og presset.

Gartneriet Rødmose kan i år fejre sit 35-års jubilæum på torvet. Jeg selv har været her de sidste 23 år. Gode år, som jeg ikke vil bytte til noget andet, og forhåbentlig med mange år til gode. At arbejde med naturen og at kunne leve et liv efter sin overbevisning. At det så indebærer slid, slæb og andet, tager jeg gerne med: når man siger A, skal man også forvente, at der kommer et B...
Noget som (i længden) slider, er økonomien i denne branche. I alle de år her på gartneriet har jeg aldrig haft en fast indtægt. Ingen uge, ingen måned, ikke et eneste år har jeg vidst, hvor meget jeg kommer hjem med; hvor mange penge jeg har at gøre med. En dårlig torve-uge pga. vejret, lavvande i kundernes pengepung, Vejle-by-night om fredagen; mange gode grunde til, at kunderne er færre og dermed indtjeningen mindre. Men ikke særlig godt, når faste udgifter skal betales + det løse...Ligeledes på marken: dårligt vejr, dårlig høst, færre penge!   Af mine godt 30 års voksenliv har jeg måske haft 1-2 år med fast løn-indkomst. Nogle gange kan man faktisk godt længes efter, at der blev sat  x antal tusinde kroner ind på ens konto fast hver måned..., bare fordi man går på arbejde!!

Noget som også slider er arbejdet: det er forholdsvis tungt fysisk arbejde, jeg har at gøre med, og selv om jeg har en stærk krop, slides den jo alligevel; det kan mærkes efter alle de år. Så selv om der altid er noget at lave, at der altid ligger mange arbejdsopgaver og venter, gør jeg ikke mere end det, jeg kan/gider. Det må være nok...

Stor er glæden så, når februar-lyset og -solen varmer drivhuset, regnskabet er afsluttet (godt eller dårligt, lige meget), de gamle grøntsager stort set er væk, frø ligger på lager, kunderne begynder at spørge efter de første radiser og græske tomater.... ! Glemt er alt det, man i nogle stille stunder godt kan begynde at gruble over....
Jeg tager et år mere....!!!

Med de bedste midvinterhilsner, Endrik.