2012 årstidsberetninger

Oktober-december

Tilbageblik - nuet - fremblik

Det er sjældent, at jeg, sådan personligt, kigger tilbage. Og når jeg gør det, tænker jeg ofte: Tja, det er sket, og sådan skulle det vel være. Ændres kan det ikke, og at fortryde nytter ikke noget alligevel, hellere acceptere og komme videre... Jeg lever vel mest i nuet, rettet mod fremtiden. Fortiden, min personlige, interesserer mig ikke synderligt. Sætningen 'Kan du huske, dengang...' er vist nok aldrig kommet over mine læber. Derimod forsøger jeg mere at 'gøre brug af fortiden til i nuet at skabe fremtiden'...

I gartneri-øjemed kigger jeg nogle gange tilbage: især nu her om efter-
året, når plantevæksten næsten er ophørt, og der kan gøres en slags status. Var der nok af denne grøntsag, hvordan groede planterne osv. Dyrkningssæsonen passerer forbi det indre øje, så at sige.
Var det så godt nok, eller...??
Jo, alt i alt var det nok ok (det er man vel også nødt til at sige, for, som sagt, kan man alligevel ikke ændre det, og man vil nok heller ikke snakke sig selv ned i kulkælderen..). Så...

Drivhusene har gjort det rigtig godt i år: Tilpas lidt solskin (ha ha...) betød, at det ikke blev alt for stegende hedt indenfor, til gavn for de fleste planter. Kun peberne er blevet lidt langsommere røde end de plejer. Alt andet derinde har groet meget fornuftigt...
Udenfor har det været noget bøvl. Starten var god nok: løg, porrer og selleri blev plantet i solskin.

Sidenhen har tingene bare drillet. Pga. regnvejrsdage var det vanskeligt at få plantet kål, og imens vi plantede, begyndte jeg at indse, at der simpelthen var for lidt planter af bl.a. grønkål, broccoli og rosenkål. Det selv om jeg havde sået den samme mængde frø som altid. Nå, pyt, det var ikke for sent, så jeg såede lidt ekstra af nogle slags, som desværre heller ikke kom alt for godt. Tredje hold stod pga. regn, ret længe i såkasserne; heller ikke for godt... Snegle kom godt i gang med de i forvejen alt for få grønkål; rådyr eller harer (eller begge) spiste en del af broccoli og andre kål, især topskuddene, så planterne deler sig, og fx broccoli ikke giver et stort hovede, men forgrener sig i nogle mindre hoveder.

Bønner, squash og græskar blev plantet nogenlunde normalt, men pga. den manglende sol, har udbyttet været noget mindre end ønsket. Selleri har af den ene eller anden grund aldrig sådan rigtig fået vokseværk; aner ikke hvorfor. Ukrudt har været vanskeligt at få væk: nogle rækker porrer er luget meget sent eller overhovedet ikke, og efterårs-porrer er ret små. Andre stykker med grøntsager er luget/hakket flere gange, men rent er der ikke...! Løgene har ikke givet noget superudbytte, selv om de egentlig stod fornuftigt, syntes jeg.
Men: rodfrugterne - gulerødder, pastinak og rødbede - som blev sået ret sent, er luget fri for ukrudt og står meget fint. De kål, som er der, står ellers flot nu, og der høstes mange spids-, hvid- og savojkål. Broccoli var ikke ypperligt, men det går; grønkål skal der nok også blive noget af.
Ikke fordi det er en katastrofe, det har bare drillet...

Så er det godt, at der snart bliver et næste år, hvor man, sædvanen tro, sår og planter alt det, man kan, fordi man er overbevist om, at det bliver et superår igen... (måske er det derfor, at jeg kigger så sjældent tilbage: min hukommelse er så dårlig, at jeg ikke engang kan huske sidste dyrkningsår...)

Selv om (plante-)sæsonen udenfor er overstået, plantes der stadigvæk i drivhusene. Lige så snart et stykke er høstet færdigt, plantes der forskellige salater til enten vinterbrug eller overvintring. Først når tomaterne ryddes, kommer der plads fri til, at hønsene kan komme indendørs og kradse lidt i jorden. 

Til vinterbrug plantes de hurtige, hårdføre snit-salater: vårsalat, portulak, asia-salat som sareptasennep, mizuna mm. Som noget nyt vil jeg prøve at lave lidt 'baby-leef' af især de sidst nævnte slags, dem med lidt mere smag i. Også spinat til vinterbrug og overvintring sås endnu.
Forskellige (hoved-)salater plantes nu kun til overvintring, både de almindelige og de let bitre endivier.  Ligeledes er hvidløg sat, og tulipaner og vinterstikløg skal snarest i jorden. Endnu er begge huse fyldt op med gamle og nye vækster.

Jo, her på Gartneriet Rødmose har vi 8 sæsoner:
I drivhusene 4 styks: forår, sommer, forår og vinter; og udenfor forår, sommer, efterår og vinter. Disse ligger så gerne forskudt for hinanden. For når jeg inden længe vinterpløjer markerne udenfor, høster jeg forårsløg og vårsalat indenfor. Og inden længe efter det sidste er plantet indenfor, og længe inden det sidste er høstet udenfor, sås allerede det første indenfor igen, da de første tomater, drivhusporre, salater, knoldselleri mm skal forsåes i februar. Og kun ganske få uger efter skæres den første spinat igen, og vintersalaterne gror, som om det er sommer, længe inden løgene kommer i jorden udenfor, og køerne kommer ud i forårssolen....
Forvirret....??

Med de bedste fremtidshilsener
Endrik

august - september

Midt i august er ferien ved at være slut; også sommeren er kommet tilbage fra ferien... Dejligt at se solen igen, da regnvejr gør mit udendørs arbejde noget så besværligt. Den lidt tungere lerjord gør, at arbejdet i marken næsten er umuligt de første to dage efter regn, og hvis regnvejrsdagene kommer med halvanden dags interval - ja, så kan I jo selv regne ud, hvor vanskeligt det er at komme ud og luge i marken eller passe de andre opgaver udenfor....

Hvis grøntsagerne ellers er fri for ukrudt, så gror de trods alt godt. Kål, løg og selleri kan godt lide vand; varme behøver de ikke så meget af. Majs, bønner og squash derimod skal have varme; de er noget forsinket i deres vækst, men mon ikke vi får et varmt efterår, og at de trods alt giver et nogenlunde udbytte. Så er det godt, at jeg havde squash og bønner i drivhus: de har ydet det bedste, de kunne; især fordi den manglende sommervarme har forlænget deres liv indendørs med flere uger. OG, så havde vi jo rigtig god tid til at passe drivhusene efter bedste evne: der er næsten pinligt rent for ukrudt i drivhusene, planterne er toptrimmede, flere gange padderokke- og kisel-besprøjtninger holder skimmel og svampe-sygdomme på afstand og styrker generelt planterne... En stor del af denne plantepleje 'skyldes' Vera's tilstedeværelse her på gartneriet; endelig er der tid igen til det 'ekstra', som man ved, er så godt, men som en alt for travl hverdag ikke levner plads til...
Der har også været tid til en mere jævnlig såning og plantning af radiser, salat m.m. til en mere jævn forsyning af disse til torveboden. Rigtig tilfredsstillende med alt det, der kan høstes derinde.
Generelt er en rigtig solskins-varm sommer ikke det bedste for drivhusplanterne: det kan godt blive for 'brændende' derinde.

I drivhus har jeg ellers dyrket / afprøvet lidt ny frugt: ananaskirsebær og tomatillo. Det er altid sjovt at prøve lidt nyt, forskelligt: kan det dyrkes, hvordan smager det, kan det sælges..??

På grøntsagssiden er ganske meget her i sensommeren/efteråret af egen produktion: mange agurker, auberginer, peberfrugter, masser af tomater, kål, porrer, løg, krydderurter i bundt, salat mm. Også her er jeg altid på udkig efter noget nyt; en ny slags tomat eller peber, som både kunne være spændende for mig at dyrke, men også spændende at have i torveboden til jer...
For nok er jeg gartner i bund og grund, men jeg er ligeledes lige så meget torvehandler: at dyrke uden afsætning er lidt formålsløst, derfor har jeg altid torvehandelen i baghovedet, når jeg sår noget nyt eller bare planter porre for x-endstyvende gang.

De to ugentlige torvedage er jo hele min indtægtskilde, så at ’please’ jer er alfa og omega for min eksistens: ikke at dyrke for meget, heller ikke for lidt, stort udvalg, spændende farver; så mange egne produkter som muligt, at købe den rigtige mængde og igen sammensætte et spændende sortiment også her, afpasset efter hvor mange kunder, jeg tror, der kommer... Ikke en nem opgave!! Men spændende.., måske noget mere spændende end at skulle dyrke de samme 20.000 icebergsalat hver uge til en supermarkedskæde... Men heldigvis: enhver sin metier...
Indkøb af frugt og grønt igennem hele året er dermed en vigtig del af at holde torvehandlen kørende, og holde en nogenlunde jævn indtjening.

Stort set al indkøb gøres via en grossist, Solhjulet i Bjerringbro, som nu har eksisteret i 40 år og som kun handler med økologiske og biodynamiske varer. En pioner..!  Bestilling den ene dag, levering den anden dag; nemmere kan det næsten ikke være - min beliggenhed i Trekantsområdet gør, at der hver dag kører en af deres lastbiler forbi her..., luksus.

Direkte køb fra andre avlere kunne måske være billigere, men evt. flere opringninger, hentning / transport o.a. gør, at det i sidste ende nok er lige så dyrt som at købe det hele ét sted ...
Men grossist-leddet gør, at de indkøbte varer altid er dyrere end egne varer. Også derfor er fx supermarkedets gulerødder altid billigere end dem, som jeg har: de henter varerne direkte ved (stor-)avleren - kvaliteten er op til jer at bedømme...

Ikke altid, men mange gange går kvalitet og pris hånd i hånd!! 'Mine' kunder ved i hvert fald, hvad de vil have...

Dejligt er det også, at se flere nye, men også yngre ansigter: jeg synes, at der har været en tendens til, at kundekredsen blev ældre igennem nogle år, men det sidste års tid er flere unge ansigter dukket op igen; et fornyet håb for fremtiden!
Om alle anstrengelser altid bærer frugt er ikke til at sige, men sommeren har i hvert fald budt på mange dejlige kunder i torveboden, så jeg fortsætter som hidtil...

Med de bedste sensommer ønsker, Endrik.

maj - juli 2012

Foråret kommer langsomt i år. Der har været nogle dejlige varme dage, men også mange dage med lave temperaturer og nattefrost (og heldigvis ikke meget regn). Udendørs havearbejde har der ikke været så meget af endnu; det har egentlig været for koldt. Men sådan en langsom start betyder, at (frugt-)træerne står længere i blomst, forårsblomsterne blomstrer længere, den friske forårsfarve holder længere, og vi kan følge med... En varm forårsperiode kan få foråret til at være overstået på næsten en uge, hvor hverken vi eller bierne kan følge med.

Fire bistader står nu på række her, og beboerne har travlt: mælkebøtter på mine marker og rapsen på naboens mark blomstrer; frugttræerne er på vej, ligeledes hvidtjørn og alt det andet...Honningen kan selvfølgelig ikke være økologisk eller biodynamisk, da gartneriet er alt for lille til, at bierne holder sig kun til denne her lille oase. De har et område, de flyver i, med en radius på 3 km, og de kan flyve op til 5 km fra bistadet.  Dog håber jeg, at de og 'min' biavler laver lige så god honning som sidste år (som desværre er udsolgt nu). Til sankthans skulle den være klar igen...

Både gederne og køerne skulle stange lidt til hinanden, da de kom ud på det saftige græs; de fandt dog hurtigt ud af, at det var meget bedre at æde græsset end at jage/lege med hinanden. Fårene er stadig på kost og logi hos Ingrid og Arne på Klattrupvej; en udmærket ordning...
Stære- og mejsekasser er beboet, gråspurvenes reder under taget (og andre umulige steder), svaler i laden, løvfrøer i søen. Frøer (aner ikke om det er butsnudet, kortsnudet eller spidssnudet af slagsen), skrubtudser i alle størrelser og salamandre i drivhusene...  Agerhøns og fasaner på marken...

Mange forskellige slags dyr i og omkring gartneriet. Dyrelivet er et vigtigt element i det biodynamiske landbrug: de tilfører en ekstra dimension til bedriften. Både husdyrene og de mere vilde dyr skaber mere liv i landbruget. Gødningen fra husdyrene skaber liv i jorden: en biodynamisk gødet jord indeholder mange flere smådyr; encellede, bakterier, springhaler, nematoder o.a. end økologisk og konventionelt dyrket jord. Samtidig følger der flere insekter og fugle med i kølvandet på husdyr, som så igen får følgeskab af flere... Dyrene bevæger sig; de går, flyver, kryber, de fordeler astralitet, energi i landskabet, på gartneriet. Vores sjæl frydes ved dem: en plante kan være flot, en blomst skøn at se på. Men når vi ser dyr, bliver vi 'varme om hjertet': de taler direkte til os, til vores sjæl: en kat, en kalv, en sommerfugl, 'åhhh...', siger vi og frydes, og en glæde gennemstrømmer os. Noget af det samme strømmer gennem landbrugsbedriften, når der er dyr.

License to kill, sådan en havde Mr. Bond. Når (uønskede) dyr invaderer vores have eller vore marker, føler vi os truet: hvordan kan de tillade sig at komme i MIN have/mark og spise mine grøntsager/blomster!? Fluks griber vi til giftsprøjten, eller som økologisk bevidst griber man spaden og hugger alle snegle over. Kirkegårds-stemningen breder sig....

Men kan vi udrydde 'u-dyrene'? Nej, det kan vi ikke!! Så vi må hellere lære at leve med dem i et vist tåleligt omfang og prøve at forstå, hvorfor de er her, og derudfra tage vores forholdsregler. En slags 'tålt ophold', men med et menneskeligt 'license to love'. Ligesom de andre dyr vil de 'uønskede' måske også bare 'ses' og være 'i fred' et sted...

Hvad mon der ville ske, hvis man giver sin dræbersnegl en krammer hver dag...??

Med de bedste forårsønsker, Endrik.  

marts - april 2012

Der er lang vej endnu!!

For mere end 30 år siden begyndte den første miljøbevidsthed at spire frem i kølvandet på ungdomsoprøret. Nej til atomkraft, spare på resurserne, omtanke med miljøet, sprøjtegifte mv. og en begyndende økologi. Det var i halvfjerdserne... Nu i 2012 - hvor langt er vi nået: 6-7 % af fødevarerne i Danmark bliver solgt økologisk. Kun en tilsvarende del af landbruget er ligeledes dyrket økologisk. Resten: konventionel, med alt det gift, gylle og kunstgødning som tillades (og måske lidt mere). Pæne ord som vækstfremmere, plantebeskyttelsesmidler mv. kan ikke skjule, at der er tale om miljøfremmede stoffer, som på et eller andet tidspunkt dukker op igen. Måske op med grundvandet, i vandløb, i søer, eller i vore levnedsmidler eller i vore børn... Hvor lang tid vil det fortsætte endnu? Med det tempo fra de sidste godt 30 år, er der lang vej i hvert fald.

Lang vej er der også for Gartneriet Rødmose endnu. 35 års pionerarbejde er stadig ikke slut... Selv om hver og en i Danmark nok har hørt om økologi og farerne ved det almindelige landbrugs pesticidforbrug, er der lang vej til handling. I supermarkedet kan man så dulme sin dårlige samvittighed ved at lægge en liter økologisk mælk i sin indkøbskurv i ny og næ og kalde sig økologisk forbruger. Rødmose har heldigvis en anden type kunder: dem som kommer uge efter uge og lægger i indkøbskurven, uden at..., bare fordi...
Alligevel udskiftes kundekredsen langsomt pga. flytning, skilsmisère, ændrede vaner, utilfredshed osv... Nye kunder kommer til, pludselig bliver man 'opdaget' ('neej!, det er dog deejligt at I er kommet her til Vejle, kommer I nu hver lørdag her', kan man med jævne mellemrum høre en vejlenser udbryde, selvom Rødmose nu har stået i 35 år på torvet netop i Vejle). De kan også komme til, fordi de har fået en sygdom og er blevet anbefalet at købe biodynamiske grøntsager eller på anden måde har opdaget/hørt om os.
Nye kunder giver ’nye snakke’, noget nyt at snakke netop med denne kunde om; en fornyet dialog. Enhver kunde kommer med sin egen historie, enhver kunde har sin egen indfaldsvinkel til at købe øko/biodynamisk. Og jeg bliver aldrig træt af at forklare en ny kunde om, hvorfor jeg dyrker økologisk eller biodynamisk; hvad der er forskellen, hvad der er egne produkter, og hvorfor jeg ikke dyrker kartofler... Dialogen, snakken, som er så vigtig for torvehandelen, økologien og det biodynamiske. Man kan nok læse så meget på nettet (eller andre steder) om alt muligt: det forbliver en 'død' viden. Når mennesker mødes, kan nyt opstå, en ny begyndelse, begejstring...

'Godt begyndt er det halve arbejde'  oversættes hos mig til at hengive sig til januar-roen.
Dyrene passes, fodres, lukkes ind og ud. Der muges ud - gødning til denne sæsons grøntsager eller, efter endt kompostering, først til næste år. De nyindkøbte Orpington-høns (en lille flok på 8 stk.) flyttes lidt rundt i drivhusene, så at 'skade'dyrene får lidt kamp til stregen. Torvedagene passes; der høstes stadig porrer, rosenkål og savojkål på marken. Også jordskok og pastinak kan graves op, når det ikke regner eller fryser. Desværre er det slut med grønkål. Lidt reparationer og ændringer i drivhusene: noget jord skal flyttes, plastik-isoleringen i det opvarmede, frostfrie mellemhus skal fornyes, et specielt 'varme-bord' til tidlig såning af tomater, porrer mv. laves. Der begyndes så småt at køre gødning ind, som skal graves ned, og højbedene skal etableres. Et stykke læhegn er fældet for at give mere luft og lys til frugttræerne; stammerne og grenene skal fjernes. Frø-bestillinger; 2011-regnskab. Jo, der er nok at lave. men alligevel ikke noget, som haster, synes januar-roen at sige til mig.
Dog allerede nu her i slutningen af januar begynder der en lille trang til virke at mærkes. Først i februar, når lysets tilbagekomst er rigtig tydelig, omsættes det i følelsen: 'Nu skal der ske noget!'
For samtidig at konstatere, at man alligevel ikke fik gjort de ting, som man godt kunne have gjort i januar!