2009 årstidsberetninger

Langsomt, men sikkert nærmer det sig: vinter, jul, slutningen (af året). Nattefrosten har været der; det er mørkt både om aftenen og om mor-genen; selv 'sommertid' har skiftet  til 'vintertid'. Bladene hænger på træerne i alle regnbuens farver, men mon ikke de snart falder ned mod jorden. Planterne visner, de modne frugter og frø er faldet ned og gem-mer sig i jorden. Insekter og fugle kryber i skjul eller flyver til varmere himmelstrøg. Naturen bliver stille, selv farverne skriger ikke mere! Jo længere mod  nord vi kommer, desto mere stille bliver det, men også desto mere 'larmende' har forår og sommer været. Disse store sæ-sonforskelle stiller os mennesker her i 'norden' på en anderledes opgave.

Vi skal jo ikke visne hen ligesom planterne, gå i skjul som pindsvinet eller flyve med Spies, Præsten eller Ryan mod syd...! Ej heller kan vi smide vores frø og forvente, at vi vokser op igen næste forår. Nej..., men
Når efteråret er begyndt, skal vi finde det frø, som sommeren har plantet i os og få dette til at vokse i os selv! Sommerens lys og varme, som var udenfor os, skal nu lyse og varme i os. Så kan vi tænde lys, igennem hele december måneds adventstid og fejre julen, lysets fest, på behørig vis.

Naturens kendetegn omkring os er glæde og overflod. Om foråret: en glæde og overflod af blomster, farver, (grønt) liv. Om sommeren ligeledes: masser af liv, farver, modne frugter, vand eller varme.
Og når vand og varme kommer i passende mængder, er gartnerens høst også det rene overflod! Grøntsagsåret kunne næsten ikke have været bedre: stort set alle grøntsager har haft det godt og har givet meget. Bønner, squash, tomat, peber, salat... Også nu her i efteråret: selleri, løg, alle former for kål, porrer...! En glæde..!
Insekter har der især i år været mange af, både de 'skadelige' og de 'nyttige': lus, spindemider, knoporm, mariehøns, svirrefluer, sommer-fugle. -  Kålsommerfuglen, eller bedre sagt dens larver, var på et tidspunkt meget tydeligt til stede på især en del hvidkålsplanter. Jeg havde nærmest opgivet planterne. Dog, naturen ville det anderledes: selv om der stort set kun var bladribbene tilbage, begyndte der lige så stille og langsomt at vokse kålhoveder frem, til nu at være de prægtigste hvidkål!!

Efteråret har budt på mange herlige solskinsdage, med god tid til at arbejde. Få ryddet op i de gamle planterester, få ordnet, forbedret eller repareret noget, plante alle overvintrende salater, løg, hvidløg, tulipaner mm. Måle op hvor hvad skal stå til næste år. Forberede til efterårs-/vinterpløjning. – Forvent-ningens glæde!
At pløje er noget særligt: jorden har ydet hele sommeren: græs, korn, grøntsager (eller ukrudt). Nu skal den hvile sig (ligesom vi men-nesker, som har arbejdet hele dagen og trænger til søvn). At vende jorden rundt, at få den sorte muld op, således at de lange, stjerneklare vinternætter kan give den nyt liv, frugtbarhed til næste sæson. Et ærbødigt arbejde!

Drivhusene er stadig fyldt op med grøntsager: masser af salat, persille, sølvbeder, ræddiker, radiser, forårs-løg, endivie/frisee, en del asia- og sennepsalat. Noget af det kan høstes nu, igennem hele vinteren eller vokser sig først stor til næste forår. Løg og hvidløg til  næste forår er plantet. De sidste tomater er plukket og står til eftermodning, og planterne tages ned, men peber-planterne holder stand endnu! Udenfor står stadig masser af kål, porrer, rødbeder pastinak, selleri, jordskok. Noget skal høstes, inden der kommer for meget frost, så der skal holdes øje med tempe-raturerne!!

Dyrene har stadig nok foder på marken, så de kan sagtens klare sig udenfor endnu, samtidig med at de får af grøntsagsoverskuddet, som alligevel ikke kan sælges.
Vi mennesker er gode til at økonomisere: hvor meget har vi, hvad skal vi bruge, hvor meget osv. Vi er nærige. Naturen laver bare og giver!! Også til os.

Noget af forårets og sommerens overflod af farver m.m. ligger i vintergrøntsagerne: farverne og strukturerne i hvid-, savoj- og rødkål. Gulerodens orange og rødbedens røde farve, det hvide i pastinak, jordskok mm. Stjernesolens aftegninger i en tynd skive gulerod eller ræddike... En blegrød spansk vintertomat giver måske lidt ydre farve til salaten; en moden dansk gulerod giver derimod varme til det frø, som skal spire frem i os om efteråret.

Glæden over naturen, glæden over den overflod, glæden over, hvad naturen giver og har givet os, glæden over at kunne give, gør, at det frø spirer frem i os om efteråret, så vi ikke visner hen ligesom planterne.

Rigtig godt efterår til jer alle
Endrik.

Om bladlus, bænkebidere og asparges-biller...

Foråret er kommet! Herligt...!
Frugttræerne blomster, alle former for hvid... Dog ikke i lang tid; det går hurtigt, når der er så varmt: in-sekterne er jo også aktive og bestøver alle blomster i rekordfart... Så er træet tilfreds og smider sin blomsterpragt! Sådan er naturen: skønhed, men ikke uden mening! Og nyd det, inden det er for sent...
Solskin og varme, køer på græs, fuglene synger, (humle-)bier fly-ver... Alt er bare i gang! Også gart-neren! Slut med forlængede kaffepauser og eftertænksomhed! Nu skal der arbejdes! Spørgsmålet: 'Hvad skal der laves i dag?' stilles ikke. 'Hvor skal jeg starte?' er det eneste, som er relevant! For hvor man så kigger, er der noget at lave... I drivhuset gror alting: radiser, salat, ukrudt mm. Så der skal hele tiden luges. Førnævnte radise og salat skal såes/plantes med jævne mel-lemrum for at forsyne jer torve-kunder med en jævn strøm af friske grøntsager. Ligeledes spinat, kori-ander, dild mm. skal såes jævnligt. Tomat, aubergine og peber skal plantes og opbindes, lige så snart der er tid. Agurk skal såes og plan-tes. De steder i drivhuset, hvor de færdighøstede grøntsager fra sidste efterår stod, skal have kompost, som skal fræses ned. Tidlige spidskål, blomkål, løg, gulerødder, rødbeder mm. står i lange baner i drivhusene og trænger til en gennemlugning. Selleri og porrer står i kasser og bli-ver større, til det bliver deres tid til at blive plantet ud. Løg er plantet ud på marken og spiret frem, radrenset en gang, trænger til en anden gang og en lugning. Drivbænkene er sået til med alle (vinter-)kål. Majs skal snart såes, men inden da skal der lige køres lidt ajle ud, som ekstra gødning. Squash og græskar skal snart forsåes. Gulerødder, rødbeder, pastinak skal såes udenfor. Det sidste stykke med (gamle) grønkål, savojkål, porrer skal pløjes, harves og såes til med lidt blandsæd og kløvergræs-udlæg. Der skal sættes lidt nyt hegn op til hestene og kreaturerne. Og alt skal have vand...! Men solen skinner, og det hele gror. Dejligt!!
Nå, ja... Jeg glemte lige, at der også skal høstes: Mange bundter radiser, løg, hvidløg, krydderurter hver uge! Spinat, salat, sølvbede, rabarber, asparges (hver dag!), lige om lidt rødbeder... Og så skal der sælges, to dage om ugen. Ikke underligt, at vores kære Vorherre har fyldt ugen ud med hele syv dage, og med 24 timer i hver dag. Han vidste sikkert, hvor travlt der ville være om foråret..!
Men nu tilbage til overskriften: for midt i al den herlige (selvskabte) travlhed, er der nogle andre, som også har travlt hvert forår: Bladlusene overvintrer jo med glæde i drivhuset, og når den første forårssol kommer strækker de deres ben og siger: 'Så er det nu!', finder hinanden, og bliver til flere. Alt imens mariehønsene sover videre i deres vinterhi. Derfor bliver min dejlige forårssalat altid befængt med bladlus. Nogle år mange bladlus. Beklager...  Nu er mariehønsene faktisk godt i gang, og mange af deres larver kan ses på 'luse-jagt' i salater m.m.
Et andet vedvarende 'problem' er bænkebidere. De, som tror, at de kun findes  fugtige steder som kæl-derrum o.l., kan tro om igen. Jeg har hele hærskarer af dem i drivhuset. Normalt æder de mest planteaffald, visne blade mm. Men i hvert fald friske radiser er også en af deres livretter (eller måske er det bare deres behov for væske, som gør at mine saftige radiser er så attraktive). Så igen: beklager... Nogle radiser er noget medtaget af deres raspen af skrællen.
Som noget nyt har jeg fået asparges-billen på besøg. Sidste år var der rigtig mange, i år er der i hvert fald ikke færre... De sidder og gnaver i toppen af aspargesen, parrer sig, lægger æg, larverne spiser asparges, billerne klækkes, de spiser asparges, parrer sig osv. osv. Heldigvis plukkes asparges hver dag, så skaden på dem er begrænset, men jeg kan se, at aspargesene   ikke er lige så sprø-de, som de plejer at være. Det konstante 'gnav' gør, at planterne bliver stressede og åbner sig hurtigere, og de danner forsvars-stoffer. Dvs. jeg skal plukke dem 'hurtigere' eller når de er lidt mindre, end de plejer at være.
Beklager..., men... Ved at plukke rent, fjerne alt småt m.m. håber jeg, at jeg kan begrænse deres videre hærgen. De kan godt lægge æg, men når jeg fjerner alt, klækkes der jo ikke flere... Så må de vel blive færre, eller...?? Det er ellers nogle flotte biller: To slags: røde og gule, meget smukke..
Når man således ser sine dejlige grøntsager blive 'ødelagt' af disse små væsener, og travlheden gør, at lunten måske er lidt kortere, kan man godt blive 'lidt' sur. Nogle griber til sprøjten, andre skælder ud, tramper rundt på de små, knuser dem og tænker måske grimme tanker eller oplever måske endda et vist velbehag ved at gøre således! Er det løsningen?
Ikke for mig! En bevidstheds-ændring skal der til: (be-)undren, kærlighed og indsigt til / i naturen er nøgleordet, er fremtiden...

Godt forår, Endrik.

Kære alle!

Jeg kan lige så godt sige det med det samme: Jeg er på bar bund; dvs. på bar kistebund! Nogle tider er livet lidt dyrere end andre. Lige nu har det hele været lidt lovlig dyrt! Renovation af huset har stadig et (lille...?) efterslæb, Skat mm vil gerne have penge, de normale terminsydelser, forsikringspræmierne i januar, osv… Det er man jo vant til. Når der så kommer bilreparation (30.000), ditto traktor-rep. (8.000), fræser-rep. (10.000), rep. af markdræn (25.000), en ny PC  + det løse til, ja, så er bunden slået ud af min skattekiste! (for det meste kan jeg allerede se igennem bunden, efter flere års ’bund-skraberi’).
Fordelen ved ikke at have så mange penge er, at man ikke behøver at bekymre sig om, hvor man skal investere dem ….
NEJ, jeg gider ikke at snakke mere om penge, krise og deslige; det er hverken tiden eller pengene værd…
DET ER FORÅR NU!!!
Fuglene synger; det er lyst, når jeg vågner; vintergæk, krokus og erantis blomstrer; det spirer og gror i drivhus; naboerne har startet deres motorsave… Det kribler i fingrene.
Radiser, rødbeder, spinat og gulerødder er sået i drivhus; (forårs-)løg og hvidløg står flot grønt, ligeledes portulak, mizuna og lidt overvintrende salat.
Porrer, selleri og meget andet til senere udplantning er spiret. Og krydderurter og blomster til sanserne, ikke at forglemme.
Alle tomater er sået, også de ’græske’… Her må fortælles en lille ’gyser’! Som alle I trofaste kunder ved, har jeg hver sommer en speciel tomat-sort: ’Græske’ tomater. Oprindelig hentet i Grækenland af nogle gode bekendte for 25 år siden, som syntes at de smagte så godt dernede, at de tog nogle eksemplarer med, forærede dem til Rødmose, så vi kunne tage frø og prøve at dyrke dem. Siden er det blevet til en lille succeshistorie, hvor kunder allerede i det tidlige forår begynder at spørge, hvornår ’de græske’ nu kommer! Siden da har vi selv taget frø, så det må siges at være en lokal græsk/dansk forædling. Men… hvad kunne jeg ikke finde, da jeg skulle til at så de første tomater?, Mine græske tomatfrø!! Pist væk! Sidste sommer kiggede jeg, om jeg havde flere; jo der var en pose endnu, nok til næste sæson. Nu kom så tvivlen: øh, var det sidste sommer jeg kiggede, eller måske året før? Skulle jeg have taget nye frø sidste år? Kasserne med frø bliver endevendt, flere gange endda. Man kigger under, bagved, ved siden af, bedre sagt: støvsuger de nærmeste kvadratmeter (2 gange)…! Ingen tomatfrø! Tvivlen, håbløsheden tager over! Tankerne begynder at komme: hvem kunne have nogle frø liggende, kan jeg måske finde nogle (gamle) tomater endnu på komposten; spirer der måske nogle i drivhus i løbet af sommeren…? Og ja, på komposten finder jeg de sidste grønne tomater, som jeg smed ud i det sene efterår. Ildelugtende, men med frø! I køkkenet med dem, skylle og tage frø. Men desværre, ingen spire-evne…Øv!! Langsom begynder en ’lad Guds vilje ske’- indstilling at brede sig.
Dog: den dag, hvor vi skal så krydderurterne, breder jeg alle krydder-urte-frøposer ud på et bord. Og hvad ligger der og smiler til mig: den savnede pose med mine græske tomatfrø. Et lettelsens suk, et lykkeligt gensyn, glæden breder sig. Og mon ikke at glæden var gensidig: de blev sået samme dag, og de spirede hurtigere end alle de andre…!
Allerede nu drømmer jeg om en tomatsalat af ’mine’ græske tomater, basilikum, gedeost og olivenolie…Uhm. Eller er det om alle de penge, jeg skal tjene på alle de græske tomater, som jeg skal sælge i løbet af sommeren, til at betale alle regninger med!?
De kloge siger: Tid er penge!
Jeg siger: Det er forår nu. Glem tiden ind imellem, stands op og nyd foråret. Så bliver tid til lykke…

Endrik

OM ET LIV BLANDT STJERNER OG BLOMSTER

Aller først et rigtig godt nytår til jer!  Med tak for alt det gode, vi har haft i det gamle år og med tiltro til alt det gode, som kommer os i møde i det nye…
Julen, dvs. Jesus-barnets fødsel (if. Lukas evangeliet), de 13 hellige nætter og afslutningsvis Helligtrekongersdag (fødselsberetning if. Mattheus evangeliet) er vel overstået, og vi kan med fornyet energi begynde på et nyt år.
Og det nye startede med noget af det bedste, man kan ønske sig: Solskin og klart frostvejr, ned til –10o C. Herligt for jorden og for os.
Nu er jeg i den lykkelige situation, at jeg bor (langt ude) på landet, hvor gadelys hverken forstyrrer nattemørket eller naturvæsnerne. Sikken en stjernehimmel man kan se…!!! Og når det bliver mørkt så tidligt, som det nu gør på denne årstid, er det bare om at nyde det i fulde åndedrag. Man fornemmer næsten, at ånden drager ned i een, eller bliver man draget op mod/med ånden..? Venus står højt på himlen, Jupiter er næsten helt væk, Saturn kommer i sydøst, Orion, Karlsvognen, osv. Kommer der noget ned til os fra dem? Hvad kommer der ned til os fra dem? Hvad betyder det, at vi mennesker ’besøger’ planeterne og efterlader vores ’rumskrot’ der..?? Eller alle de satellitter, som kredser omkring jorden? Heldigvis kan vi stadigvæk se nogenlunde uforstyrret på stjer-nehimlen.
Inden jeg kan se stjernerne på himlen, er jeg omgivet af blomster i mit gartneri! ”Hvad” tænker I nu. ”Er han gået helt fra forstanden?” Godt nok siger legenden, at julenat kl. 24 blomstrer alle himlens og jorden blomster på gud-jordens blomster-eng, men er det dem, han tror, han ser..?? Eller er han begyndt at dyrke julestjerner eller pelargonier..?? Nej, kære venner. Ikke sådanne blomster, nogle helt andre. Nogle som er helt kolde: ISBLOMSTER.
Igen et syn for guder.!! Drivhuse-ne er hos mig ikke opvarmet (på nær et lille mellemhus, som jeg holder frostfrit), dvs. duggen som sætter sig på de (rengjorte!) ruder om eftermiddagen, fryser ligeså så snart temperaturen falder igen tilstrækkeligt ned under frysepunktet. Og ’blomster’ opstår! Hver eneste dag nye, andre… Den ene dag med store blade, ligesom egeløv, den anden dag så fint forgrenet, som det fineste, fineste  nåletræ… Det kan ikke beskrives, det skal ses. Rude efter rude, hver eneste anderledes en den anden! Hvorfor er de ikke alle sammen ens?, tænker jeg. De sidder jo lige ved siden af hinanden! Hvad udtrykkes der i dem? Har disse her samme form som dem, der er hos naboen, i hans måske kunstgødede, sprøjtede drivhus? Jeg ved det ikke! Jeg kan kun stå der og måbe! Og nyde! Og studere dem, følge deres mønstre, falde i staver, betragte dem igen og FRYDES! Ligesom med stjernerne! Tak Gud!!

Vintertiden går ellers sin gang med fordybelse, i bredeste forstand: Fordybelse i bøger/åndelige/filosofiske skrifter. Fordybelse i frø-kataloger. Fordybelse i regnskab og bogføring. Fordybelse i kaffekoppen. Fordybelse i jorden, dvs. jeg kører gødning i drivhusene og graver det ned…
Når jeg har tid, vil jeg helst grave jorden i drivhusene, selv om jeg også har en fræser. For meget fræsning ødelægger jorden, men til gengæld laver den et pragtfuldt så/plante-bed. Så om sommeren er det mest fræseren, som bruges. Udenfor er det meste pløjet, så det ligger klar til forårsarbejdet og plantningen. Og dejligt, at frosten ’mørner’ jorden nu.
Dyrene (køerne, hestene, gederne) er det meste af dagen på stald og arbejder også. De laver gødning!! Sidste sommers græs, som er blevet til hø og ensilage, bliver ædt, tygget, fordøjet, drøvtygget, smagt igen, fordøjet igen, og forædlet til gødning: Næring til jorden, jordens dyr og planter! Især køerne. Når de sådan ligger ned og tygger drøv, er det næsten, som om de mediterer over arbejdet: hornene opad mod kos-mos/stjernerne, øjnene drøm-mende, men vågne og mulen ned-ad, men altid i gang….

Et liv bland stjerner og blomster! En Glæde..

Med venlig hilsen
Endrik.