• 1 savoj kål
  • 120 gr rød/sort Quinoa
  • 100 gr græskarkerner
  • 100 gr rød/gul/grøn peberfrugt
  • 125 gr løg
  • 10 gr hvidløg
  • 100 gr porre, inkl. det grønne
  • 100 gr bladkål/ grønkål
  • 125 gr selleri
  • 150 gr æble
  • 200 gr champignons
  • 1 spsk loppefrø/husk
  • 1tsk karry
  • 1 tsk spidskommen
  • Salt og peber
  • 2 æg

Skil forsigtigt bladene fra savojkål, og dyp dem kort i en gryde kogende vand. Dryp dem godt af.

Skyl og kog quinoa i letsaltet vand i 15 min. hæld den i en sigte og lad den dryppe af.

Løg, hvidløg og porre snittes i ikke for grove stykker og svitses i kokosolie, groftrevet selleri og æble svitses med. Bladkålen plukkes i stykker og vendes med et par minutter.

Champignons snittes groft og svitses i olie lidt citronsaft kommes ved (for at fremme smagen). Det hele køres i foodproccesor til en grov masse sammen med æg

Ristede græskarkerner blendes i en kaffemølle, og blandes med loppefrø.

De kogte quinoa og grønsagsmassen blandes med de tørre dele, og smages til med krydderier og ganske fine pebertern.

Lad farsen hvile lidt, inden den lægges på de bløde kålblade som foldes sammen til dolmere der lægges i et fad med samlingen nedad, lidt vand hældes ved  og de dampes ved 180o til de er faste.

Savojkålsdolmerne kan serveres med salat og/eller groft brød.

Jytte Grøndahl