Økologiske produkter er kommet i skudlinien med oplysninger om, at de belaster klimaet mere end konventionelle. Argumentet er, at der høstes mindre pr areal på økologiske marker end på konventionelle. En forsker har kaldt det ”nærmest usocialt” at købe økologiske, fordi han mener den mindre høstmængde betyder mindre mad til mennesker i de fattige lande.
Samtidig er der kritik af økologiske varer, der flyves eller køres fra de varme lande til os i Vesten.
Andre kritikere af økologi argumenter med, at det nu er tiden at dyrke en masse GMO-afgrøder, som passer bedre til vækstbetingelserne i u-landene, så de fattige kan få flere fødevarer.

Økologien er kort sagt under pres fra flere sider, godt hjulpet af pressen, der måske nu vil skrive negativt om økologi efter lang tid med succeshistorier (almindelig pressereaktion) – og som ikke har viden eller tid til at beskrive sagerne nuanceret.
Det følgende er et bidrag til at klare et par begreber.

Der høstes ganske rigtigt mindre på økologiske og biodynamiske marker pr hektar end på konventionelle. Men energiforbruget pr kalorie/Joule er mindre, dvs. mere bæredygtigt. Forskellen skyldes de konventionelles brug af kunstgødning, der øger plantemængden, men gør dem svage, og sprøjtegifte, der gør at de kunstgødede planter ikke bliver ædt af skadedyr og sygdomme, som de i stor stil ville blive uden. Merudbyttet skaber forurening af jord, luft, vand, natur, landmænd og deres familie og giver fødevarer med giftrester. Ydermere nedbryder dyrkningen jordens frugtbarhed, øger erosionen og dermed dens fremtid. Så konventionelt giver kun større udbytte, hvis man regner kortsigtet. Og det gør økologer og biodynamikere netop ikke.
Undersøgelser viser i øvrigt, at der hvert år dør ca. 2 mill. mennesker af forgiftning efter brug af pesticider.

Det er vigtigt at vide, at moderne økologi og biodynamik ikke er det samme som mange traditionelle dyrkningsmetoder i u-landene, men giver større udbytte og er mere miljøskånsomt. Nøgleordet er rådgivning om bl.a. sædskifte, kompost, bælgplanter, præparater og jordbehandling, da brugbar traditionel viden ofte er glemt efter få år med konventionel kemisk dyrkning. Netop i u-landene er økologiske metoder ofte 2-3 gange så effektive som konventionelle – og langt billigere.
 
Det koster meget CO2 at transportere økologiske produkter med fly og bil over lange afstande. Men ikke mere end konventionelle, hvilket sjældent nævnes. Lokale sæsonvarer er naturligvis de mest klima-skånsomme. Vil man købe eksotiske friskvarer er det godt at vide, at man ved at vælge økologiske/biodynamiske produkter fremmer en god udvikling i oprindelseslandet. En ensidig CO2-angivelse på en vare (som ”klima-km” eller food miles), som det bruges i England, giver en forenklet og unuanceret information.

GMO-afgrøder hjælper ikke fattige bønder til mere mad. Flere rapporter viser, at udbytterne ofte er dårligere end alm. afgrøder, frøpriserne er højere, og pesticidforbruget stiger efterhånden. Samtidig bliver bønder afhængige af frøfirmaerne, og mangfoldigheden af sorter = dyrkningssikkerheden, svinder meget stærkt. Specielle tørketolerante GMO-sorter vil, når de bliver fremstillet, være alt for dyre for u-landenes fattige småbønder. GMO-planter giver ikke mere mad, men mere monopol.

Økologi og biodynamik er ikke svaret på alle klima- og sultproblemer. Men det er en del af løsningen, ikke af problemerne.

Klaus Loehr-Petersen, maj 2008