To dejlige kolde saucer, som kan bruges som dip til grøntsagsstave, som tilbehør til fisk eller kylling eller i burger og sandwich. Kun fantasien sætter grænser.

Rød pebersauce

  • 300 gr rød peber
  • 125 gr tomat
  • 2 store fed hvidløg
  • 1/4 -1/2 rød chili skåret i fine tern
  • 50 gr mandler
  • ½ dl mild jomfru olivenolie eller avocado olie
  • 1-2 spsk. citronsaft
  • Salt, paprika og evt. lidt hjemmelavet tomatketchup

Skær peberfrugterne i kvarte, læg dem med skindsiden op ad på en bageplade, og bag dem ved 220 grader i 8-10 min eller til de bliver næsten sorte. Bag tomat og upillede hvidløg med de sidste minutter. Køl det hele af, og rist mandler på en tør pande. Flå peber og tomat, og klem hvidløg ud af skallen.
Kom det hele i en blender eller Food processor og tilsæt olie og krydderier efter smag. Juster med lidt vand hvis du ønsker en tyndere sauce.

Grøn pebersauce

  • 300 gr grøn peberfrugt
  • 100 gr tomat
  • 3 store fed hvidløg, presses
  • ¼ -1/2 chili skåret i fine tern
  • 1 stykke agurk, ca. 10 cm skrælles
  • 50 gr græskarkerner og 25 gr sesamfrø ristes let på en pande
  • Lidt hvidvins eddike, salt og mild olivenolie

Samme fremgangsmåde som den røde version

Jytte Grøndahl