Nye superstoffer

Fantastiske teknologiske muligheder - og uoverskuelige konsekvenser for miljøet og sundheden. Det er i en nøddeskal situationen for brugen af nanoteknologiske stoffer. Og stof-ferne bruges allerede i stor stil til medicinske formål, i kosmetik, i fødevarer og til overfladebehandling af alt fra husmure og møbler til emballage.

Nano-stofferne er mindre end 1 milliontedel af en meter. De kan fremstilles af mange forskellige stoffer, f.eks. zink, sølv, titan og kulstof. Nano-kulstofrør anvendes til mange formål.
Fordelen ved overfladebehandling med nanostoffer er, at overfladerne bliver mindre modtagelige for snavs og bakterier. Det kan spare rengøring og øge holdbarheden af madvarer.
Desuden kan tilsætningsstoffer og ingredienser til fødevarer fremstilles med nano-stoffer.
Nanopartiklerne er så små, at de kan trænge igennem cellevæv hos dyr og mennesker. Det giver nye muligheder for at lave præcise medicinske midler, og det er jo positivt. Det giver imidlertid også risiko for, at nanopartikler ukontrolleret ødelægger væv hos dyr og mennesker. Kritiske forskere advarer om, at nanopar-tikler kan skabe samme ødelæggelser af lungevæv som asbest, når de bliver indåndet fra f.eks. overfladebehandlet møbelstof eller bilvaskemidler.
En nylig rapport fra forskere ved Royal Commission on Environmental Pollution, peger på, at risici ved nanostoffer er for dårligt undersøgt. Forskere ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) enige.
”Skrækscenariet er jo, at man overser farlige nano-produkter, som man for eksempel gjorde med sprøjtemidlet DDT, som viste sig at hobe op i dyr og mennesker, eller med asbest, der viste sig at være kræftfremkaldende. Men faktum er, at der lige nu bliver brugt milliarder på udvikling af nye nano-produkter, mens der bruges relativt små beløb på forskning i risici”, siger Janeck Scott-Fordsmand, der er seniorforsker ved DMU.

DMU har forskningsresultater, der viser, at nano-teknologien påvirker regnormes produktion af ægkapsler og dermed deres frugtbarhed. På Københavns Universitet har man partikler) fik skader i maven og forsket i nano-teknologiens påvirkning af rotter. Her så man, at rotter fodret med relativt små doser kulstofrør samt fullerener (kugleformede ændret DNA.
Både engelske og danske forskere efterlyser midler til målrettet forskning i risikoen ved nano-produkterne.

Af hensyn til både miljø, husdyr og mennesker har Demeterreglerne forbudt brugen af nanoteknologiske materialer i biodynamisk jordbrug og fødevareforarbejdning. Biodynamikerne arbejder på at få økologerne til at tage stilling til problemet snart, og Økologisk Landsforening har manet til forsigtighed. Nu gælder det om at arbejde aktivt for at få ændret økologireglerne, så økologiske varer ikke forurenes med farlige nanostoffer.

Læs mere om nanoteknologi på www.biodynamisk.dk, hvor der er link til kilder til de her nævnte oplysninger.

Klaus Loehr-Petersen