Grønsags puré med hokkaido og kannibal tomater

Hokkaido er et sødt og melet græskar, som er velegnet til grønsagsmos. For at afbalancere den søde smag, er der i denne opskrift brugt kannibal tomater/poro-poro, som er lidt bitre. Grønsagsmosen kan bruges som tilbehør til tærter, til kød eller den kan bruges som pålæg.

  • 400 g hokkaido
  • 100 g kannibal tomat
  • 150 g løg
  • 1 spsk. olie
  • 1 tsk. paprika
  • 1 dl. grønsagsbouillon
  • 1 spsk. æbleeddike/vineddike
  • Salt, peber

Alle grønsagerne skæres i store stykker. Løgene sauteres i olie til de er klare, derefter tilsættes kannibal tomat og paprika. Rør rundt lidt og tilsæt de øvrige ingredienser. Mosen koges 15-20 min. hold øje med at den ikke koger tør. Blend mosen og smag til med salt og peber.

Mette Sørensen